Kitenge ST2

250 kr   500 kr

Dette produkt er i øjeblikket udsolgt.

Translation missing: da.products.sold_out.form_description

Limited edition-kitengestoffer – støt med 10 menstruationskits
I Zambia er kvinder og piger udsatte, og det er i forvejen mere vanskeligt for en pige at gennemføre en uddannelse, end det er for en dreng. Der er mange økonomiske og sociale årsager til dette, men en af de vigtigste er, at ganske få piger har råd til hygiejneprodukter, når de menstruerer. Bind er udenfor de flestes økonomiske formåen, og i store dele af Zambia er der tradition for, at menstruerende piger skal holdes hjemme og endda, har vi fået fortalt af kvinder i Musali-projektet, en tradition for, at den menstruerende skal sidde udenfor hytten overskrævs på et hul, til menstruationen er slut.

Dette betyder, at unge piger mister en uge af deres uddannelse hver måned, og i et skolesystem med mange og tidlige eksaminer betyder det, at pigerne falder fra ganske enkelt, fordi de ikke har økonomi til at købe bind.

Derfor har vi igangsat dette mikroinitiativ, hvor vi sammen kan hjælpe piger med at komme i skole hele måneden igennem. For hver kitenge, du køber, bliver der produceret 10 menstruationskits med tre genbrugelige bind, et stykke sæbe, et par trusser samt en pung til at have det i, så 10 piger kan komme i skole – også når de har menstruation.

Læs mere om menstruationsprojektet her

Denne kitenge måler ca. 107,5 x 532,5 cm. Alle kitenger har hver deres eget smukke, unikke mønster. Stofferne kan bruges som duge, strandtæpper, til at sy af eller noget helt fjerde.

Kitenge, 500 kr.

Ved køb af to produkter eller mere får du 20 % rabat. Rabatten gælder også, hvis du for eksempel køber en kitenge og en yogataske, et par øreringe eller noget andet fra shoppen. Som altid er der fri fragt ved køb over 400 kr.